Vestergade 23 5000 Odense c

I den seneste landsdækkende radonundersøgelse – støttet af Realdania og projektet Radonfrit Hjem – blev der i Odense Kommune registreret 133 boliger, hvor radonkoncentrationen oversteg den af WHO og Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³, ud af i alt 300 undersøgte boliger.

Det betyder, at 44 procent af de undersøgte husstande i kommunen har et radonniveau, der ligger over grænseværdien. Det er en relativt høj andel, og både boligejere og boligkøbere i Odense Kommune bør tage risiko for radonforurening alvorligt.

Radonundersøgelsen fra 2001 er fortsat det officielle datasæt, som Sundhedsstyrelsen anvender til at vurdere radonrisiko – bl.a. i tilstandsrapporter ved boligkøb. Bygningen til detailhandel på Vestergade 23, 5000 Odense c ligger i den tidligere Odense kommune (før kommunalreformen i 2007), hvor undersøgelsen omfattede 23 målinger. Den højeste målte radonkoncentration var 240 Bq/m³, og middelkoncentrationen var 54 Bq/m³. Disse resultater placerer den tidligere Odense i radonklasse 2, som er den tredjelaveste klassificering og indebærer at ca. 1%-3% af husstandene i området skønnes at have et radonniveau på 200 Bq/m³ (den daværende grænseværdi) eller derover.

Radonrisikoen følger naturligvis hverken de nye eller de gamle kommunegrænser; den afhænger til gengæld af variationer i den geologiske undergrund. Afhængigt af undergrundens beskaffenhed kan jordluften under en bolig indeholde 50.000 Bq/m³ eller mere.

Under Vestergade 23, 5000 Odense c består underlaget af moræneler, som frigiver radon og dermed øger risikoen for radon i boligen.

Se Geologi og Geoteknik.

Ejendommen Vestergade 23, 5000 Odense c er opført i 1799 og sandsynligvis ikke radonsikret mod undergrunden (først med bygningsreglementet i 1998 blev der stillet krav om, at nybyggeri skal radonsikres).

Se Boligoplysninger.

Vestergade 23, 5000 Odense c har en kælder på 398 m². Kældre er generelt mere udsatte i forhold til radonforurening, men hvis ventileret kan en kælder være en god beskyttelse af resten af bygningen ift. radonindsivning.

Asbest er en fællesbetegnelse for en gruppe mineraler velegnet til isolering og brandsikring. Fibre fra asbestholdige materialer er særdeles sundhedsskadelige på grund af fibrenes beskedne størrelse, men så længe de asbestholdige byggematerialer ikke afgiver fibre til luften, er asbest i bygningen ikke nødvendigvis farlig.

Bygningen til detailhandel på Vestergade 23 har risiko for Asbest i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Tagmateriale (100.0%)

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for asbest og ikke egentlige målinger fra boligen.

PCB er en af verdens farligste miljøgifte. Nu om dage er det totalt forbudt at producere, importere og anvende byggematerialer, der indholder PCB. Forbuddet mod PCB har desværre ikke altid været gældende.

Bygningen til detailhandel på Vestergade 23 har risiko for PCB i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (66.2%), Fuge (61.0%), Facade (59.5%), Gulve (58.8%), Isolering (58.7%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for PCB og ikke egentlige målinger fra boligen.

Tungmetaller har været anvendt i byggeriet i århundreder som kemisk tilsætning i bl.a. maling, grunder samt i metallisk form. Tungmetalholdige byggematerialer medfører ikke nødvendigvis indeklimaforurening, så længe stofferne er fast bundet, fx i blyskørter eller i malingsoverflader

Bygningen til detailhandel på Vestergade 23 har risiko for tungmetaller i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (62.6%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for tungmetaller og ikke egentlige målinger fra boligen.

Der er registreret mistanke om jordforurening på Vestergade 23, 5000 Odense c. Ifølge de senest tilgængelige oplysninger fra Miljøstyrelsen og Regionen er grunden ikke undersøgt, men myndighederne har kendskab til aktivitet på grunden, der i visse tilfælde kan forårsage jordforurening, og derfor er den registreret. Langt de fleste V1-registrerede grunde frikendes for jordforurening, når de undersøges nærmere. Typisk finder regionerne jordforurening på ca. en tredjedel af de V1-registrerede grunde.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte den ansvarlige region: Region Syddanmark

Grunden er registreret med lokalitetsnummer 461-82428.

Ifølge BBR er der ikke olietank på bygningen til detailhandels grund.

Udover at selve grunden er forurenet, så er det værd at bemærke, at der indenfor en radius på ca. 500 meter fra adressen er 89 jordforureninger. Det er et meget højt antal.

Blandt det totale antal jordforureninger er 32 egentlige jordforureninger (type V2), mens 57 er mulige forureninger der ikke endnu er undersøgt (type V1).

Jordforurening i området

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser jordforurening i området omkring matriklen 526-Odense Bygrunde, der hører til Vestergade 23, 5000 Odense c (matriklen er markeret med grøn). De røde områder er egentlige jordforureninger (V2) og blå områder er mulige forureninger, der ikke endnu er undersøgt (V1).

Luftkoncentrationen af kvælstofdioxid (NO₂) er 12,0 µg/m³, hvilket er relativt lavt ift EU's grænseværdi på 40 µg/m³. NO₂ dannes i forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. og høje koncentrationer af NO₂ indikerer derfor dårlig luftkvalitet.

Luftkoncentrationen af PM_2.5 partikler er 10,7 µg/m³, hvilket er under EU's grænseværdi på 25 µg/m³, men over WHO's grænseværdi på 10 µg/m³. Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi.

Luftkoncentrationen af PM10 partikler er 18,0 µg/m³, hvilket er under EU's og WHO's grænseværdi på henholdsvis 40 og 20 µg/m³. PM₁₀ partikler er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5.

Luftkoncentrationen af Black carbon (eller sod) partikler er 0,4 µg/m³. Det er en svagt forhøjet koncentration. Black carbon er ultrafine sod-partikler fra forbrændingskilder (f.eks. vejtrafik, brændeovne, kraftværker). Forhøjede koncentrationer forekommer i og omkring de større byer.

Der er estimeret 9.500 partikler per cm³ luft. Det er desværre en relativ høj koncentration. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler.

Der er en middelhøj koncentration af brændeovne og pejse i Odense med i gennemsnit 40,9 enheder per km²

Vestergade 23 ligger ikke i en lavning og som udgangspunkt er risikoen for at regnvand samler sig på adressen under skybrud derfor lav.

Afløbsløse lavninger

Kortet nedenfor viser afløbsløse lavninger i landskabet. Nedløbsriste der kan lede overfladevandet i kloak er vist med sorte firkanter.

Udforsk kortet

Risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn afhænger i høj grad af terrænet. Kortet ovenfor viser lavninger (markeret med blå) omkring Vestergade 23. De blå områder viser den potentielle maksimale udbredelse af skybrudsrelateret oversvømmelse hvis alle lavninger bliver helt fyldt med vand.

Den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring Vestergade 23 er 80 procent. Det betyder, at ca. 80 procent af overfladen er bebygget eller belagt med asfalt, fliser, brosten mv., der hindrer regn- og overfladevand at sive ned i jorden. Vi har ikke geodata om aflastningsmuligheder, såsom faskiner, der tillader regnvandet bedre mulighed for nedsivning.

I perioder med kraftig nedbør vil det øverste jordlag have en middellav hydraulisk ledningsevne på 375 - 425 mm/dag i området omkring Vestergade 23. Selv i ubebyggede områder vil regnvand derfor blive på overfladen og kun relativt langsomt trænge ned i jorden.

Den modellerede gennemsnitlige grundvandsdybde er 2,5 meter på adressen. Dybden er baseret på data fra hele perioden 1991-2020 i vinterhalvåret. Medtages usikkerhed/datavariation ligger den gennemsnitlige grundvandsdybde i intervallet 1,2 - 4,3 meter. Det ret store usikkerhedsinterval afspejler bl.a.

  1. Usikkerhed på den nummeriske model
  2. Naturlige nedbørsvariationer
  3. Usikkerhed på de målte grundvandssdybder i de geologisk boringer.

Baseret på de historiske observationer og den nummeriske grundvandsmodel er der ikke tegn på at Vestergade 23 har problemer med højtliggende grundvand, for nuværende.

Historiske grundvandsdybder (1991-2020)

Udforsk kortet

Kortet viser den modellerede dybde til grundvandet omkring Vestergade 23. Kortudsnittet måler 1.600 x 800 meter, og adressen er markeret med markør. Dybderne er baseret på historiske (1991-2020) målinger i vinterhalvåret. Modelberegningerne er nedskaleret fra 100 m grid til 10 m grid med brug af maskinlæring. Områder med højt grundvand er markeret med blå farver, mens gule og orange farver svarer til et dybere grundvandsspejl.

I geologisektionen længere nede på siden får du mere detaljeret information om de geologiske boringer tæt på adressen, hvorfra grundvandsdata stammer.

Selvom modelberegninger viser et svagt stigende grundvand på adressen over de næste 40-50 år, så er der ikke tegn på, at det kommer til at udgøre et væsentligt problem. I følge modelberegningerne, baseret på et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau, vil den forventede reduktion i middeldybden til terrænnært grundvand kun udgøre 8,4 centimeter i perioden 2041-2070.

Kigger vi endnu længere ud i fremtiden, er der stadig ikke tegn på, at grundvandsstigninger vil udgøre et væsentligt problem på Vestergade 23. I følge pessimistiske modelberegninger med et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau, vil middeldybden til grundvandsspejlet falde med kun 11,3 centimeter i perioden 2071-2100.

Kortet nedenfor viser områder der vil blive oversvømmet ved 1 meter vandstandsstigning i nærmeste vandløb.

Vandløbsstigning (100 cm)

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 100 cm over det normale niveau i nærmeste vandløb. Push-pin markøren angiver adressen Vestergade 23. Data er stillet til rådighed af Klimatilpasning.dk.

På grund af den høje placering er adressen ikke i risiko for oversvømmelse ved stormflod. Kortet nedenfor viser et ekstremt havniveau på 7 meter over normalen.

Havvandskort

Udforsk kortet

Kortet viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 600 cm over det nuværende gennemsnitlige havniveau. Push-pin markøren angiver adressen Vestergade 23. Med det interaktive stormflodskort kan du vurdere andre områder og vandstandsstigninger.

Vestergade 23, 5000 Odense c befinder sig ikke i et område, der er udpeget som højrisiko for havvands- eller vandløbsoversvømmelse under plantrin 1.

Adressen er heller ikke udpeget som højrisiko under plantrin 2.

Anvendelse

Enhed til detailhandel

Boligtype

Andet (bl.a. institutioner og erhverv)

Opførselsår

1799

Ombygningsår

1976

Fredning

-

Ejerforhold

Aktie-, anpart- eller andet selskab (undtagen interessent­skab)

Køkkenforhold

Ingen fast kogeinstallation

Antal etager

3

Antal toiletter

6

Antal værelser

29

Ydervægsmateriale

Mursten

Tagmateriale

Fibercement herunder asbest

Varmeinstallation

Fjernvarme/blokvarme

Opvarmningsmiddel

-

Supplerende varme

(UDFASES) Bygningen har ingen supplerende varme

Vandforsyning

Alment vandforsyningsanlæg

Afløbsforhold

Afløb til offentligt kloaksystem

Bygning, Samlet areal

1206 m²

Boligstørrelse

305 m²

Kælder

398 m²

Areal til erhverv

1063 m²

Vægtet Areal

1527 m²

FBB rapporten beskriver bebyggelsesmiljøet omkring bygningen til detailhandel på Vestergade 23 som: " Købstad".

Bygningen til detailhandel på Vestergade 23 er et eksempel på byggestilen historicisme, som specielt blomstrede i Danmark i perioden 1850–1910. Historicistiske bygninger er ofte pompøse bygninger, der gør brug af træk fra forskellige historiske stilarter.

En bevaringsværdi på 4 indikerer en middel bevaringsværdighed. Der er normalt ikke restriktioner på bygninger med middel bevaringsværdi. Hvis du har brug for definitive svar omkring bygningens frednings- eller bevaringsstatus, kan du tjekke eventuelle restriktioner i lokalplanerne, der gælder for Vestergade 23, 5000 Odense c, eller kontakte din kommune direkte.

Der er mulighed for at få 5G internet på Vestergade 23, 5000 Odense c. 5G internet er uafhængig af lokale udbydere. 5G internet er trådløst, fordi det transmitteres over luften, så du behøver kun en router og et SIM-kort for at oprette forbindelse til en fast base. Opsætningen er nem og kræver ikke en professionel eller haveboremaskine. Du kan installere 5G internet på 5-10 minutter uden hjælp fra eksperter.

Der er mulighed for Fibernet på Vestergade 23, 5000 Odense c via 7 udbydere : Energi Fyn Bredbånd , Ewii Bredbånd, Fastspeed, Hiper, Norlys, Telenor, Yousee. Ifølge Energistyrelsens nationale kortlægning er højest mulige download/upload hastigheder 2500/2500.

Fibernettets største fordel er den høje kapacitet, der udover de meget høje hastigheder også betyder et stabilt internet.

Følgende én udbyder leverer bredbånd via Kabel-TV (COAX) på Vestergade 23, 5000 Odense c:NAL Medienet. Der er mulighed for download/upload hastigheder helt op til 1000/100. Bredbånd via Kabel-TV fungerer via et coaxial-kabel, som også leverer TV-signal.

Der er ikke registreret mulighed for kobberbredbånd (xDSL) på Vestergade 23. xDSL-bredbånd benytter det eksisterende telefonnetværk og er den mest udbredte bredbåndstype i Danmark, selvom det tilbyder lavere hastigheder end fiber og COAX.

Der er høje vejledende 4G downloadhastigheder 1000 på Vestergade 23. Mobilnetværket TDC har den bedste dækning på adressen.

TDC

1000

3

1000

Telia-Telenor

200

Der var 7.983 i Borgerservicecenter, der afgav deres stemme. Det svarer til en valgdeltagelse på hele 83,5 procent, hvilket er under landsgennemsnittet på 84,5 procent.

Ved folketingsvalget i 2019 var Venstre det største parti i afstemningsområdet Borgerservicecenter med 1.610 stemmer. Det svarer til 20,2 procent af de afgivne stemmer.

Grafen nedenfor viser valgresultatet for Borgerservicecenter (venstre søjle) i forhold til landsresultatet (højre søjle).

Det højeste antal blev registreret i fjerde kvartal 2009 med 709 indbrud. Siden 2010 er det årlige gennemsnit i Odense Kommune faldet med 58%. Der ses en tydelig sæsonvariation, hvor fjerde kvartal i gennemsnit har haft en 42% højere risiko for indbrud end årets øvrige kvartaler.